
WONDER WARM UP!
Nu er vi langt om længe klar til at præsentere menuen for Wonder Warm Up 2010, og der er lagt i gryden til et brag af en ekstraordinær overflødighedshorn af nogle landets mest hypede DJ's pt. og ikke mindst the wonder-darlings Ginger Ninja.
Det er med stor glæde, at vi inviterer til kæmpe kalas i Musikhuzet d. 28. maj med showstart 21.00.
Følgende artister optræder :
KAYN & HAWKES –
ANDERS K –
GINGER NINJA
Support: VISSE VASSE
KAYN & HAWKES
To af DKs mest lovende DJs og producere har slået hovederne sammen, og er nu klar til at smadre dansegulvet i Bornholms musikhus, med et energisk mix af house, hits, mashups, egenproduktioner og remixes, som du ALDRIG har hørt det før!
JAMES KAYN: Mixes for Morten Breum, Nik & Jay, Hampenberg, Bring det På m.fl.
CHRIS HAWKES: Vinder af “Danish Deejay Battle 2009”, samt nomineret som “Årets Club Deejay 2009”.
ANDERS K
En energisk dj fra København som, udover at spille på landets største klubber hver weekend, har udgivet sine egne tracks og et hav af remixes af kendte kunstnere. Heriblandt kan vi nævne Medina, Rune RK og Morten Hampenberg.
Når Anders K gør sin entre på scenen ved Wonder Warm Up, kan folk forvente en housebombe af et dj-set, der vil tage dig med på en opløftende rejse!
GINGER NINJA
Kræver ikke den største introduktion, især ikke for dem som havde oplevelsen af deres optræden på Wonder '09, eller hvis man bare følger lidt med i, hvad der rører sig allermest på den danske musikscene netop nu.
3 numre tog det Ginger Ninja, før de var booket til Wonder '09 som det første navn på programmet det år - så for de af jer som ikke har haft æren og oplevelsen, venter der jer en kæmpe overraskelse og for os andre, et glædeligt og længe ventet gensyn.
VISSE VASSE
Fest, dynamik og energi. Med disse tre ord som fokuspunkt giver de to unge bornholmere, Jens Espersen & Rasmus Korsby, et show ud over det sædvanlige. Med festen og den gode energi som omdrejningspunkt har dj-duoen tidligere bevist at de kan få taget til at lette uanset hvor de spiller. De har et hjerte af Wonderguld.