
WONDER CLUB!
Så er vi klar til endnu et brag af en koncert-aften i Musikhuzet, med to af landets meget aktuelle musikere - Nabiha og Rune RK.
Der i hver deres koncert / optræden, skal få Musikhuzet til at sparke sommeren igang!
Det er med stor glæde, at vi inviterer til kæmpe kalas i Musikhuzet d. 26. juni med showstart kl 22.00.
Følgende artister optræder :
NABIHA – RUNE RK
+ opvarmning og seje dj's
NABIHA
Bensouda er den fødte artist og performer og har haft kæmpe succes med sin første single 'Deep Sleep' fra hendes nyudgivne album. Nabiha har danske og nordvestafrikanske rødder (Gambia, Mali og Marokko), og er født og opvokset i København med diskomusik og soul og forelskede sig desuden som 5-årig i reggae. Senere faldt kærligheden på rockmusik, R’n’B og elektronisk musik, så Nabiha har været omkring de fleste genrer og har nu udviklet sin helt egen stil, som forstærkes af hendes sublime og særegne vokal. Hun besidder en energi og attitude, som tryllebinder lytteren af hendes musik på eventyrlig vis.
Myspace
RUNE RK
startede ud med at spille trommer i funkorkestre. Efter syv år begyndte han som DJ i 1993. Han spiller dynamisk og funky house, og afprøver altid sine egne produktioner på dansegulvet, før de udgives. Rune RK's motto er: "Hvis en DJ ikke kan danse, kan han heller ikke få andre til det. " Som producer var Rune RK først interesseret i hiphop, men gik senere over til house i mange forklædninger. Han har opnået anerkendelse som producer og remixer. Bl.a. har han remixet Safri Duo, Filur, Brother Brown m.fl. I dag producerer han også musik til andre artister. Rune RK har tidligere fået hele parken til at gynge under Sensation White, så forvent et festfyrværkeri af en DJ-oplevelse, når Rune RK sætter gang i Musikhuzets dansegulv.
Myspace